Møder

God mad

Pasta på La Rocca

Der er ingen økonomiske overraskelser, når du booker en mødepakke hos os.

Vi giver nemlig én pris, der dækker alle udgifter. Vi kalder det møder med det hele. Kontakt en af vores mødebookere for at få en pris for dit møde. Prisen afhænger af længden af mødet og antallet af deltagere. Et af de vigtigste elementer ved et møde er maden. En hel dag med møder kræver nemlig en masse energi – også selv om du sidder stille. Hjernen skal have lidt at arbejde med, og vi har derfor sørget for, at der er rigeligt med forsyninger igennem hele din mødedag. Herunder kan du læse mere om, hvad der bliver serveret til morgenmad, til frokost og det indimellem.

Morgenmaden

Vi samarbejder med lokale, økologiske landbrug, der leverer årstidens grønt og andre delikate fødevarer. De står for vores udvalg af ost, yoghurt og skinke og meget andet af det, som du vil møde til dagens første måltid. Spis sammen med hotellets gæster i morgenmadsbuffeten, eller få serveret morgenmaden i møderummet.

Mellemmåltiderne

I løbet af dagen serverer vi mindre, lækre snacks, hvoraf de fleste er hjemmelavede. For eksempel bager vi selv knækbrødet, vi sylter selv marmeladen, og vores dygtige kokke har fundet deres helt egen opskrift på en særligt velsmagende urtecreme, der ofte serveres hen på eftermiddagen sammen med rugbrødsbites og smoothies. Hvis din søde tand mangler noget, kan du glæde dig til at smage lækre visitkager og ikke mindst flødeboller fra Mark Hermann. Det hele er selvfølgelig økologisk.

Frokosten

Frokosten serveres på en af de tre restauranter, der ligger i den anden ende af gårdhaven. Italienske La Rocca, spanske Pintxos eller japanske Stick’n’Sushi sørger alle for en frokost, der gør indtryk. I vælger selv, hvilken restaurant I helst vil spise på.

La Rocca består frokosten en af to-retters menu efter kokkens valg med klassiske italienske frokostretter.

Pintxos er frokosten skøn nordspansk tapas. Der er flere retter på menukortet, og frokosten kan udvides, hvis man ønsker noget særligt. Vi anbefaler specielt Pintxos til lidt større grupper.

Sticks’n’Sushi laver måske den bedste sushi i København. Men den japanske restaurant laver også mange andre retter end sushi – og mange af dem er uden fisk, så der er noget for enhver smag.

Har I travlt, kan I også vælge at bestille en ”working lunch” og fortsætte arbejdet i mødelokalet, mens I får lidt at spise. Sticks’n’Sushi leverer en skøn salat eller en bento-boks direkte til dit mødelokale. I kan også vælge at få leveret sandwich fra køkkenet. 

Få det hele med

Få nyheder og kampagner direkte i din indbakke 4-5 gange om året.

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.