Værdier

En bæredygtig historie

Co2 neutralt hotel
Green key

Et ophold på Hotel Kong Arthur er først og fremmest en god seng at sove i og venlige og imødekommende værter i lobbyen. Men det er også lidt mere end det. Vi ønsker at gøre verden lidt bedre i morgen, end den var i går, og derfor engagerer vi os i vores omverden. Det har vi gjort i mange år, og det bliver vi ved med.

CEO Kirsten Brøchner og COO Helle Hessellund Bisholm har længe haft visioner om at gøre noget ekstra for at sikre en god fremtid for vores planet. Allerede i 2007 blev der gjort en masse for at skabe en energineutral virksomhed. Dengang blev både Hotel Kong Arthur og søsterhotellet Ibsens Hotel anerkendt som CO2-neutrale. I 2009 var daværende Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune Klaus Bondam på besøg til en snak om bæredygtige muligheder og udfordringer og for at afprøve Hotel Kong Arthurs elbiler, som i en årrække blev lejet ud til hotellets gæster.

I 2023 tænker vi stadig bæredygtighed ind i så mange aspekter af hotellernes drift som muligt, og mange af vores ambitiøse bæredygtighedstiltag bliver stadig praktiseret på hotellerne i dag. Det er også grunden til, at vi siden 2009 har været Green Key-certificerede. Med to hoteller, og hvad der hører til af morgenmadsrestaurant, lobbybar, dyneskift og meget andet, mener vi, at vi er i en position, hvor vi kan gøre en reel forskel.

En af de ting, vi løbende gør for at sikre en mere bæredygtig drift, er at gå vores leverandører efter i ”klima-sømmene”. Nogle skiftes ud, mens andre, for eksempel vores eksterne rengøringsselskab, har fulgt vores eksempel og fået sat fokus på miljøet i deres virksomhed. Andre leverandører, der selv er godt med på bæredygtighedsfronten, har hjulpet os med at finde bæredygtige løsninger i deres leverancer til os.

Ingen af de ting, du ser eller bruger på hotellet, er dermed tilfældigt udvalgte. Sæben, håndklæderne, sodavanden – det hele er det bedste af det bæredygtige. For det fortjener vores gæster, og det fortjener planeten. Her på siden kan du læse nærmere om et par af vores bæredygtige samarbejder, og hvorfor vi har valgt at samarbejde med netop dem.

CleverCoffee

Mere end bare en kop god kaffe

Personalet i morgenmadsbuffeten og lobbyen brygger hver måned kaffe af 200 kg bønner til hotellets gæster. Derfor ser vi det som en forpligtelse at sørge for, at kaffen ikke bare smager godt, men også har en positiv indvirkning på vores planet og de kaffefarmere, der planter og plukker kaffen. Vi får kaffebønner leveret fra det århusianske kafferisteri CleverCoffee, der har gjort det til en levevej at gøre kaffe mere bæredygtig – for planeten og for kaffefarmerne. Er du fristet til at prøve noget nyt, så prøv en lysristet kaffe. Ellers kan du selvfølgelig også få den velkendte mørkristede kaffe.

Njord

Gin med smag af naturen

Når du får en gin og tonic, vil ginnen som oftest være lavet af en blanding af enebær, korianderfrø og få andre urter. Det århusianske gindestilleri Njord udfordrer den originale opskrift og skaber nogle mere interessante varianter med naturens smage i fokus. Destilleriet har både et fast sortiment med de mest solgte ginvarianter og sæsonprægede varianter med håndplukkede bær og planter fra nærområdet. Fordi ginvarianterne er smagsgivende i sig selv, smager de fantastisk med en god tonic. Vi kan dog godt lide at udfordre de gængse cocktailopskrifter og serverer gerne ginnen sammen med ginger beer eller hyldeblomstdrik i stedet.

Njord gin i baren

Original Beans

Autentiske kakaobønner

Har du hørt om Original Beans? De producerer den bedste chokolade fra små kakaoplantager, som dyrker de originale kakaosorter. Vi samarbejder med danske Mark Hermann, en tidligere konditor på Geranium og Søllerød Kro, der laver gourmetchokolader og en helt unik chokolademælk på chokolade fra Original Beans. Prøv en varm chokolade i vores lobbybar – den varmer især i en kold tid. Overnatter du på Hotel Kong Arthur, vil du også støde på Original Beans på dit værelse, hvor der ligger en lille chokolade og venter på hovedpuden. Hvis du er på Hotel Kong Arthur i arbejdsregi, vil du desuden kunne smage på chokoladerne i mødelokalerne og mødeloungen.

Original beens

Quilt of Denmark

Bløde dyner med bløde værdier

Er sengen det vigtigste for dig, når du sover på hotel? For mange er det. Den gode nats søvn er afgørende for, hvordan du har det i løbet af dagen, og derfor gør vi meget for at skabe de bedste betingelser for vores gæsters søvnkvalitet. Vi har ekstra lange dyner på 220 cm, der er produceret her i landet af Quilt of Denmark. Derudover er de certificeret med blandt andre Svanemærket, Oeko-tex, Asthma Allergy Nordic og Downpass.  Så kan du sove trygt velvidende, at dyner og puder er fremstillet i overensstemmelse med de højeste miljømæssige, allergivenlige og dyreetiske standarder.

Quilt of denmark

Få det hele med

Få nyheder og kampagner direkte i din indbakke 4-5 gange om året.