Efterårsophold på Hotel Kong Arthur med udsigt til træer med efterårsfarver fra værelset.

Efterårsophold for to i hjertet af København

Der er noget helt særligt ved efteråret i København. Luften bliver skarpere, byens farver skifter til varme rød- og guldtoner, og der opstår en ro, der næsten inviterer til at sænke skuldrene. Det er årstiden, hvor en gåtur langs søerne, en kop kaffe i hænderne og godt selskab er nok til at gøre en weekend mindeværdig. Med et efterårsophold på Hotel Kong Arthur får I tid til at rykke tættere på hinanden uden at gå glip af byens bedste oplevelser.

Jeres base midt i byen

I bor centralt, tæt på Nørreport og søerne, med et hotel bygget til at føles nærværende, især når efteråret kommer, og gårdhaven og de mange kroge indbyder til vaskeægte hygge.

Oplev byen, som den er smukkest om efteråret

København bugner af kulturoplevelser i denne tid af året. Gå på opdagelse på Nationalmuseet, lad jer inspirere af kunsten på Statens Museum for Kunst, eller nyd arkitekturen og roen i Den Sorte Diamant. Har I brug for mere inspiration, har Visit Copenhagen samlet gode bud på efterårsoplevelser i byen.

Vil I hellere ud i det fri sammen, er en cykeltur en af de smukkeste måder at opleve København på om efteråret. Cykl side om side langs kanalerne, forbi de farverige huse i Nyhavn og gennem byens parker, mens løvet skifter farve. Stop undervejs og nyd en varm kop kaffe eller kakao ved et af de mange hyggelige caféer. Cykler kan nemt lejes, når I booker, eller ved henvendelse til en af vores værter i lobbyen under opholdet.

Attraktioner lige uden for døren

Vi har samlet vores bedste bud på oplevelser i kvarteret omkring hotellet, så I nemt kan planlægge dagene efter, hvad I har lyst til. Skal det være museer, shopping eller blot en stille spadseretur? Med et Copenhagen Card får I gratis adgang til stort set alle attraktioner i hovedstadsområdet samt fri offentlig transport. Det er især praktisk for jer, hvis I ønsker at opleve mange af byens tilbud uden at tænke på billetter undervejs. Kortet kan I købe online her.

Aftensmad, I vil huske

Efter en dag fyldt med oplevelser fortjener I en god middag sammen. Vores tre restauranter byder på hver deres stemning og køkken: den italienske La Rocca, tapasrestauranten Pintxos og sushirestauranten Sticks’n’Sushi. Læs mere om mad og drikke på og nær hotellet her.

I kan reservere bord direkte på restauranternes hjemmesider, eller bede vores personale i receptionen om hjælp. Da restauranterne ofte er velbesøgte, opfordrer vi til at booke bord i god tid.

Jeres efterårspause venter

Der skal ikke mere end en weekend til, før hverdagen føles langt væk. Med et efterårsophold på Hotel Kong Arthur får I roen, byens smukkeste årstid og hinandens selskab. Book jeres ophold i dag, og giv jer selv den pause, I har fortjent.

Dette ophold er ikke refundérbart og skal betales på bookingtidspunktet.

Find den aktuelle pris, når du har valgt dine overnatningsdage og antallet af personer. Alle priser er inklusive moms og miljøafgifter.

Hotelpakken indeholder:

  • Overnatning i valgfri værelseskategori
  • Et glas vin eller en øl på husets regning til Cozy Hour fra kl. 17-18
  • Ny nordisk morgenmadsbuffet med lokale og økologiske ingredienser. Mættende morgenmad med bredt udvalg, frisk juice og baristakaffe
  • Én cocktail fra lobbybaren pr. person pr. ophold

Få det hele med

Få nyheder, tendenser og sæsonens bedste tilbud 4-5 gange om året.

Ved at tilmelde dig accepterer du, at vi sender dig e-mails med nyheder og tilbud. Læs her, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.