Kvinde sidder og kigger ud af vindue med kaffekop i hånden mens mand sidder i forgrunden og læser avis.
Kvinde og mand går hånd i hånd opad majestætisk trappe.
Ny nordisk morgenmad på Hotel Kong Arthur

Babymoon

Er der en lille ny på vej? Vores babymoonpakke er en dejlig oplevelse for jer, mens I venter på familiens nyeste medlem. Opholdet kombinerer nærvær og forkælelse, en graviditetsmassage hos Ni’mat Spa og små gaver, der gør aftenen lidt mere særlig.

Jeres ophold starter med tjek-ind på et rummeligt superior dobbeltværelse eller spaværelse, inden turen går til Ni’mat Spa, hvor den kommende mor forkæles med en skånsom graviditetsmassage, der tager udgangspunkt i kroppens behov lige nu. Bagefter venter Cozy Hour i lobbyen med et glas vin, en øl eller en alkoholfri drik – og på værelset er der lagt et lille cravingskit klar, fordi kroppen ved lige præcis, hvad den vil have. En gave fra Woods_ Copenhagen er også pakket ind og venter.

Næste morgen vågner I til en mættende ny nordisk morgenmadsbuffet. Nyd den i jeres eget tempo, helt uden at skynde jer.

Jeres ophold vil se således ud:

Tjek ind (fra kl. 15.00)

Find jer til rette på værelset. På værelset venter en graviditetsvenlig gave fra Woods_ Copenhagen og et cravingskit med sodavand og chips – nyd det, når det passer jer.

Graviditetsmassage hos Ni’mat Spa (kl. 16.00-17.00)

Kroppen udfører et stort stykke arbejde, når den lille baby skal gro, og derfor skal den plejes og forkæles.

Nyd en skånsom og omsorgsfuld massage, der er særligt tiltænkt den gravide krop. Behandlingen varer 50 minutter og foregår i rolige omgivelser i Ni’mat Spa.

Hvis I overnatter i et spaværelse, har I ca. en times ophold i Vandtemplet inklusiv i opholdet. Her kan I slappe af i jacuzziens varme bobler, lade kroppen falde til ro i saunaen og indånde den rensende damp i dampbadet. I vil finde badekåber og -tøfler på værelset, men husk at medbringe badetøj. Jeres tid i Vandtemplet bliver automatisk booket til kl. 16.00 på ankomstdagen. Her kan man nyde et stille øjeblik, mens den gravide får en dejlig massage. Hvis I ønsker at dele oplevelsen med hinanden, så kontakt Ni’mat Spa direkte for at planlægge en anden tid.

Ønsker I flere behandlinger eller massage, kan det tilkøbes direkte hos Ni’mat Spa. Læs mere om, hvad spaen tilbyder på nimat.dk.

Cozy Hour i lobbyen (kl. 17.00–18.00)

Vi byder jer og vores andre gæster på en fadøl, et glas vin eller en alkoholfri drik hver eftermiddag. Nyd en stille stund i lobbyen, eller tag det med på værelset.

Ny nordisk morgenmadsbuffet

Serveres på hverdage mellem kl. 6.30–10.00 og i weekender og helligdage mellem kl. 7.00–11.00. 

Vågn i jeres eget tempo, og begynd dagen med en morgenmadsbuffet fuld af lokale og økologiske råvarer, friskpresset juice og baristakaffe brygget på økologiske bønner..

Tjek ud (senest kl. 11.00)

Aflevér nøglekortet, og tag af sted med fornyet overskud og ro i kroppen, klar til jeres største eventyr sammen.

Nyd tiden, mens den kun er jeres

Snart bliver I en mere, og hverdagen kommer til at se helt anderledes ud. Tag jer derfor tiden til at sænke tempoet sammen, inden livet for alvor speeder op. Book jeres babymoon på Hotel Kong Arthur, og nyd de sidste rolige stunder, som I kun er to om.

Dette ophold er ikke refundérbart og skal betales på bookingtidspunktet.

Book i god tid: Babymoon-opholdet skal bookes minimum 14 dage i forvejen for at sikre plads i Ni’mat Spa.

Vi gør opmærksom på, at graviditetsmassagen og tid i Vandtemplet som udgangspunkt er planlagt til ankomstdagen kl. 16. Ønsker du at ændre din tid, er det i nogle tilfælde muligt. Kontakt da Ni’mat Spa direkte på tlf. 33 15 89 55 eller nimat@nimat.dk, så hjælper de dig videre.

FAQ: Har du spørgsmål til dit spaophold? Se, om du kan få svar på dit spørgsmål i vores oversigt over ofte stillede spørgsmål.

Tilbuddet gælder for et begrænset antal værelser. Alle priser er inklusive moms og miljøafgifter.

Hotelpakken indeholder:

  • Overnatning i et superior dobbeltværelse eller spaværelse
  • 50-minutters graviditetsmassage hos Ni’mat Spa
  • Cravingskit med sodavand og chips
  • Gave med produkt fra Woods_ Copenhagen
  • Et glas vin, en fadøl eller en alkoholfri drik på husets regning til cozy hour fra kl. 17-18
  • Ny Nordisk morgenmadsbuffet med lokale og økologiske ingredienser. Mættende morgenmad med bredt udvalg, frisk juice og baristakaffe

Hvis I booker et spaværelse:

  • Omkring en times adgang til vandtemplet i Ni’mat Spa med jacuzzi, sauna, dampbad og koldtvandsbad

Få det hele med

Få nyheder, tendenser og sæsonens bedste tilbud 4-5 gange om året.

Ved at tilmelde dig accepterer du, at vi sender dig e-mails med nyheder og tilbud. Læs her, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.